Byernes navne fortæller en vigtig historie

Alle områdets byer har navne, der kan dateres langt tilbage i historien. Og de fleste har fået deres navne af helt bestemte og ofte naturlige grunde.

Møgeltønder

Møgeltønders navn kan dateres tilbage til år 1150, hvor byen omtales som Tundira.
Den første stavelse stammer fra det gamle danske ord mykil, og betyder stor. Tundær betyder tønder.
Møgeltønder startede altså med kun at hedde "Tønder", og navneændringen skete, fordi der i 1100-tallet blev anlagt en handelsplads i bunden af Vidåen. Den udviklede sig til at blive en vigtig havneby og blev også kaldt Tønder. Men efterhånden som havnebyen udviklede sig, blev det upraktisk med to nabobyer, der hed det samme. Og da det oprindelige Tønder, altså Møgeltønder, havde en borg og på det tidspunkt var den største af de to byer, fik den omkring 1288 navnet Mykeltundær, der altså kan oversættes med "Store Tønder".
Tranen, der optræder på byskiltet, skyldes, at der i gamle dage var store flokke af traner i området omkring Møgeltønder. Det gør der ikke mere. Tranen er en sky fugl, og den yngler i dag kun på Bornholm og bestemte steder i Nordjylland.

Gallehus

Byen har navn efter Møgeltønders rettersted. Her var der opstillet galger, hvor man i gamle dage hængte forbrydere. Stedet er første gang beskrevet helt tilbage i 1361. Stedet fik sit navn omkring 1537, hvor det kaldtes Galligehusen eller Gallhus. Resterne af de gamle galgepæle blev gravet op i 1931
Det var i øvrigt også ved Gallehus, der ligger lidt nord for Møgeltønder, at man i sin tid fandt guldhornene.

Stokkebro

Stokkebro er nævnt første gang i 1594. Dengang var det nødvendigt med en slags kørebane og den bestod af stokke, der var lagt tæt på hinanden hen over det mudrede område. Uden en kørebane af stokke var det svært at komme rundt i det lave moseområde.
I dette tilfælde lå stokkene ved Møllestrømmen, hvor det havde været nødvendigt at bygge en broe. Deraf navnet Stokkebroe.

Toghale

Der skal tryk på den sidste stavelse - og g'et er stumt på sønderjysk. Stedet optræder første gang i 1444, hvor stedet kaldes Togheale. Det er uvist, hvorfor det i tidens løb er blevet til Tooghæle og Thohall.
Eksperterne mener, at navnet stammer fra mandsnavnet Toki. Han ejede et smalt landområde, der så kom til at hedde Tokis Smalle Mark. Eller på mere moderne dansk: Toghale.

Røj

Avlsgården Røj hører ind under Schackenborg Slot. Stedet bliver kendt første gang i 1489, hvor det kaldes Storæ Radhæ. Senere bliver stedet kaldt for Raade, som betyder område. Her bygger man senere en avlsgård, der hen ad vejen får navnet Røj.

Æ Stjern

For enden af Slotsgade ligger en lille plads, der kaldes Æ Stjern. Udtrykket findes i mange sønderjyske byer og det betyder ganske enkelt et sted, hvor to veje krydser hinanden. Tilsammen former de jo en stjerne.
På sønderjysk er æ'et udtryk for et ord i bestemt form. Æ Stjern betyder altså blot Stjernen.

Højer

Det er usikkert, hvordan byen har fået sit navn. Den nævnes første gang i kong Valdemars Jordebog i 1231. Den kan have fået sit navn efter det olddanske ord haudr, der betyder jord eller grund.
Daler
Er afledt af ordet dal, der betyder bakker og dale. Beslægtet med det oldnordiske dalr, det tyske tal og det engelske dale.

Emmelev Klev
Emmelev Klev ligger lidt nord for Højer. Navnet optræder første gang omkring 1292 som Æmmerløf. Æmar er et gammelt dansk navn. Klev betyder klint, og Emmelev ligger netop ved en klint helt ude til Vadehavet. En klint, der i øvrigt er så tilpas høj, at det ikke er nødvendigt med et dige.

Ballum
Byen kan dateres tilbage til 1214, hvor den hedder Balghum. Den har fået sit navn efter det gamle danske ord balle, der er ental og betyder forhøjning. Ballum er altså flertal og kan bedst oversættes med Ved højene.
Hjerpsted

Omkring 1330 omtales byen som Hayarpzhøgh. Det første led i ordet synes at stamme fra det gamle mandenavn Hiarp. Endelsen -sted kan betyde et hjem, en gård eller en landsby.

Rudbøl
Navnet ses første gang i 1444, hvor navnet staves Rutebøl. Første del af navnet rute stammer sikkert fra det gamle danske ord rutæ, der betyder brøle. Og et gæt er, at det kan skyldes byens beliggenhed ved en sø, hvor man har været nødt til at råbe, hvis man ville tale med dem, der var ude på vandet.
Den sidste del af ordet er en typisk endelse i danske stednavne. Det kommer af det gamle ord bølle, der betyder bebyggelse. Især i Jylland er det som regel blevet forkortet til -bøl. Men -bøl betyder også en enkelt gård. Så der er flere tolkningsmuligheder.
Ubjerg
På olddansk hed byen omkring 1330 Ubyergh. Det første led kommer fra det olddanske ut, der betyder udby. Eller noget, der ligger ved vandet. Og Ubjerg har på et tidspunkt ligget ud til havet.Ubjerg regnes for Danmarks bedst bevarede landsbyværft. Og værft - eller varft, som det staves nogle steder - betyder forhøjning. Det har sprogligt udviklet sig til at blive et bjerg! De fleste af byens få huse ligger på dette værft, der regnes for Danmarks største.

Du kan læse mere om byerne langs Vadehavet på Danmarks Turistforenings lokale hjemmeside. Bare klik her.